Udendørssæsonen er lige om hjørnet...

12. april 2025 13:42 , af Claus Westergaard
Sjældent har grusbanerne på Kongeengen stået skarpere her tidligt i april. Og med al sandsynlighed åbnes der for spil allerede i Påskeugen (uge 16). 


Lørdag den 12. april 2025 var 15-20 medlemmer på plads i Nykøbing Sj. Tennisklub for at give anlægget den sidste finish forud for udendørssæsonen. Når banerne om få dage har fået endnu en omgang grus, og er blevet trumlet én gang til, skulle de dermed være klar til, at vi alle kan slå til bolde igen under åben himmel. Forventeligt allerede i uge 16. Hold øje med din mailboks, vi sender info, når der er nyt.

Standerhejsning den første weekend i maj 
Ifølge formand Kenn Bendtsen kan vi nu alle se frem til en begivenhedsrig udendørssæson, som formelt skydes i gang første weekend i maj med den traditionsrige standerhejsning. Og præcis som sidste år vil der her i 2025 blive afviklet klubmesterskaber, hvor alle rækker spilles samtidig (formentlig i juli). Det er hensigten, at mesterskaberne afsluttes med en sommerfest. 

Derudover venter der blandt meget andet Lørdagsmix og spændende holdkampe.       

Mere følger...


Billedreportage fra forårsklaringen lørdag 12. april 2025: