Som spiller i Nykøbing Sj. Tennisklub har du mulighed for at repræsentere klubben i eksterne turneringer og i visse tilfælde få refunderet tilmeldingsgebyret.
Gennem hele året afvikles der masser af turneringer for alle aldersgrupper rundt omkring på Sjælland og i det øvrige Danmark i regi af
Danmark Tennis Forbund og
DGI. Og en del af vores spillere deltager løbende i disse turneringer - i single såvel som i double. Og både i dem, hvor hygge og motion er omdrejningspunktet, samt i dem, hvor der er ranglistepoint på spil.
Deltager du i Sjællandmesterskaberne eller i Danmarksmesterskaberne under DTF, så betaler klubben for det, det koster dig at tilmelde dig eventet. Send blot dokumentation for dit udlæg til kasserer
Marianne Kiner Christiansen, så sørger hun for at refundere udgiften.