Brug for support vedr. tilmelding til klubmesterskabet?

27. juni 2025 13:11 , af Claus Westergaard
I forbindelse med LørdagsMix den 28. juni 2025 vil turneringsudvalget være til stede på anlægget fra kl. 12-14 akkompagneret af en pc og en internet-opkobling. Her kan interesserede få hjælp til at oprette en gratis brugerprofil i DTF's tournament software og til at tilmelde sig klubmesterskaberne.


Turneringen finder sted den 24. - 26. juli 2025, og er som vanligt for spillere i alle aldre og på alle niveauer. Udover selve tennisspillet er formålet nemlig at få hilst på nye ansigter, have nogle hyggelige fælles stunder og understøtte sammenhængskraften i vores tennisklub. Det hele afsluttes derfor også med en grill-fest, når de sidste finalebolde er slået lørdag den 26. juli.

Læs meget mere om klubmesterskaberne.

Tilmeld dig her.