Om klubben

                                                                                                Siden er rettet juli 18

Nykøbing Sjællands Tennisklub blev stiftet d. 27. april 1918.

Vi har derfor lige holdt vores 100 års fødselsdag

 

Vores baner og klubhus ligger på Egebjergvej 46, 4500 Nykøbing Sjælland.

Klubben har 4 rødgrusbaner.  2 er med lys. Ved siden af banerne ligger en uopvarmet hal med 1 bane, som klubbens medlemmer har adgang til både sommer og vinter. Vi har 22 timer til rådighed i hallen om ugen. Udendørsbanerne ligger sammen med klubhuset på Kongeengen. Det hele ligger naturskønt lige op til Grønnehaveskoven.

Klubben har pr. 1. juli 2018 86 medlemmer fordelt på 12 juniorer og 74  seniorer, og der er plads til flere endnu.

Klubbens trænere giver gratis træning på fastsatte tider sommeren igennem. Se hvornår det finder sted på hjemmesiden under "Træning".

Nykøbing Sj. Tennisklub er medlem af SLTU = Sjællands Tennisunion, og DGI = Dansk Gymnastik & Idrætsforeninger.