Generalforsamling, bestyrelse og klubarbejdet

24. oktober 2024 09:33 , af Torben Bruun Hansen

Husk generalforsamling på lørdag d. 26 oktober kl 11.00.
Mød blot op - men den efterfølgende frokost skal du tilmelde dig til.
Kan sikkert nås i dag: SMS eller telefon 22 56 28 02.

Jeg træder selv ud af bestyrelsen efter nogle år som suppleant og efterfølgende næstformand.
Klubben og bestyrelsen har behov for, at så mange som muligt støtter op om klubben ved at bidrage til bl.a. banernes vedligeholdelse og til det sociale og spillemæssige liv herunder lørdagsmix, og eventuelt ved at deltage i bestyrelsesarbejdet.
Jeg har selv prioriteret aktiviteter, så der kom nye medlemmer ved bl.a. sommertræning for børn.
Men har også givet en tørn som formand for Klubhusets bestyrelse med bl.a. bedre og billigere varmesystem, billigere forsikringer, ny ventilation i bade/omklædningsrum og anden vedligeholdelse, skuret til opbevaring fik ny dør og sikring mod rotter, fornyelse af aftaler med klubberne, der anvender klubhuset.

Der vil også være behov for, at en person fra tennis træder ind i Klubhusets bestyrelse, da jeg også forlader denne bestyrelse til næste år.
Jeg kan desværre ikke selv deltage i mødet lørdag, men håber I får gode diskussioner og beslutninger, herunder får skabt en god ny bestyrelse.

Mange tennishilsner
Torben Bruun Hansen